Med afsnit: 1 - 2 - 3 - 4 - 5 - 6 - 7 - 8 - 9 - 10 - 11 - 12.
Avisen, også kaldet Tryksen, er en dansk tv-julekalender fra 1982. Den blev sendt inden Jullerup Færgeby men er i modsætning til denne ikke med dukker men med rigtige mennesker, idet Jesper Klein spiller alle roller.
Handling:
Avisen foregår hos en lille lettere støvet men nok så hyggelig avisredaktion i den fiktive havneby Flunkelev. Her er ingen stjernejournalister men en lille flok trofaste medarbejdere, der på hver deres sære måde bidrager til den daglige avis. Alt fra madopskrifter og vejledninger i julepynt til nyheder om Potteplantepartiets stiftelse og en tv-oplæser med høfeber finder vej til "maskinen", der med lidt besvær formåes at spytte dagens aviser ud, der straks skal med færgen. Thi "Avisen skal ud!"
Personer:
Tryksen – Avisens redaktør og ejer. En aldrende herre der gerne ihukommer sin salig lærermester redaktør Streng og dennes motto "Avisen skal ud!"
Freddy Fart – Avisbud og yngste medarbejder. Har som fast pligt at bringe aviserne til færgen.
Kristian Knald – Kriminal- og sportsmedarbejder. Har høje tanker om selv der dog ofte konfronteres af virkeligheden.
Lilly Jensen – Rengøringsassistent og digter. Gør rent på redaktionen og leverer mere eller mindre sigende digte.
Estrid Rasp – Madmedarbejder. En lidt nærtagende kvinde med speciale i madopskrifter og bordmiljø.
Fru Thura – Astrolog. Spår om fremtiden i floromvunde vendinger når hun en sjælden gang kikker forbi.
Viktor Vind – Meterolog. Ses også kun sjældent i det han farer rundt og ser på vind og vejr, hvilket man kan øsregne med.
Alle roller spilles af Jesper Klein. I scener, hvor to personer ses sammen, er han dog suppleret af sin bror Morten, der dog ikke er krediteret, og som altid vender ryggen til eller har ansigtet skjult.
Crew
Producer: Per Nielsen
Manuskript: Hanne Willumsen, Finn Bentzen og Jesper Klein
Julekalenderen vist sammen med Jullerup Færgeby ved første genudsendelse i 1982.
Den blev sidenhen sendt i 1990 og 1997.
LINKS \ https://da.wikipedia.org/wiki/Avisen
Copyright | Danmarks Radio (DR)