TV 2 dok går tæt på to tidligere prostituerede fra Thailand, og deres rystende historie om bordelmiljøet i Danmark.
De to tidligere prostituerede, Ann og Am fra Thailand, står nu frem og fortæller den rystende historie om, hvad der foregår i bordelmiljøet i Danmark. De var indespærret i en kælder i Århus, hvor de blev tvunget til at ernære sig som prostituerede. Her boede de i henholdsvis to og fem måneder -- indtil det lykkedes dem at flygte sammen.
Programmet har fået kontakt til de to kvinder, der i dag er tilbage i Thailand. Begge har sagt ja til at følge med tilbage til Danmark for at fortælle hele deres rystende historie om skumle og beskidte rum og kunder døgnet rundt. Prostitution og handel med kvinder lever i bedste velgående i Danmark, og flere tusinde unge kvinder lever i prostitution og rystende mange lever tilmed under slavelignende forhold.
Copyright | TV2 Danmark & TV2 Østjylland